Menstaliseringsbaseret testkursus - 2025

Mentaliseringsbaseret testning og samspilsobservation.

V/ Jens Hardy Sørensen.

Anvendelsesområde i praksis.

Ressourceforløb og – udredning.

Forældrekompetenceundersøgelser og tilknytningsundersøgelser.

Børnefaglige undersøgelser.

Relevans og praktisk anvendelse:

Kursus i udredning og brug af forskellige tests og samspilsobservationer, der belyser niveau for emotionsbevidsthed, niveau og mønster for affektregulering, tilknytning og mentalisering hos børn, unge og voksne. Herunder udredning af forældrekompetence og børnefaglige undersøgelser (§ 50), tilknytningsundersøgelser og ressourceforløb. Og hvordan disse metoder anvendes i en klinisk udredning og differentieret ressourcefokuseret behandlingspraksis i kommunerne.

Generel baggrund: Mentalisering er evnen til implicit at kunne regulere og eksplicit at forstå andres og egen adfærd ud fra emotionelle tilstande, følelser, tanker, ønsker og intentioner. Specielt i tilknyttede forhold.

Eksplicit og bevidst mentalisering udgør kun toppen af isbjerget, idet man i letløbende dagligs interpersonelle interaktioner primært mentaliserer implicit og ubevidst (Allen, 2014; Allen et al., 2010). Den implicitte automatiske mentalisering er identificeret som "the most fundamental polarity underlying mentalization". (Bateman & Fonagy 2012, p. 20). Se også Bateman & Fonagy (2016), p. 291.

En svækket evne til mentalisering, affektbevidsthed (alexthymi) og affektregulering i nære relationer karakteriser en formindsket evne til omsorg og sikker tilknytning - ofte med en række symptombaserede lidelser: traumatiske stresslidelser, ADD, ADHD, autismespektrumforstyrrelser, adfærdsproblemer, angstlidelser, depression, spiseforstyrrelser, selvskade, relations vanskeligheder, indlæringsvanskeligheder, borderline-personlighedsforstyrrelser, aggression og vold mv. Lave ressourcer medfører svækkede evner til stabile relationer, stabile skole– og arbejdsrelationer.

Manglende evne til regulering af basale emotioner og manglende evne til at sætte ord på følelser (alexithymi) karakteriserer langt de fleste psykiske problemer. Emotionsdysregulering, usikker tilknytning og alexithymi er det centrale i lav evne til mentalisering (Bateman & Fonagy, 2016). "Without mentalizing there can be no robust sense of self, no constructive social interaction, no mutuality in relationships, and no sense of personal security (Fonagy et al., 2017). Mentalizing is a fundamental psychological process that has a role to play in all major mental disorder". Bateman & Fonagy (2016), p. 3.

Formål: På kurset lærer deltagerne at vurdere niveauet for affektregulering, implicit og eksplicit mentalisering og mønstret for affektregulering og mentalisering (tilknytningsmønstret og konfigurationsmønstret). Vurdering af disse centrale kapaciteter er kernen i forældrekompetenceundersøgelser m.v. (jf. Socialstyrelsen 2021a, 2021b). Dette kan efterfølgende danne grundlaget for indhold og organisering af en ressourceopbyggende differentieret forebyggelses- og behandlingsindsats i kommunerne.

Deltagerne bliver trænet i at optage og score flere forskellige tests, der belyser implicit og eksplicit evne til affektregulering, tilknytning og mentalisering. Og trænet i at udføre samspilsobservationer systematiseret og scoret ud fra forskellige niveauer og mønstre for implicit mentalisering.

Efter dette kursus vil deltagerne mere kvalificeret kunne foretage udredninger af børn, unge og voksne ud fra flere forskellige mentaliseringsbaserede tests og samspilsobservationer.

Indhold: I Bateman og Fonagys bog "Handbook of Mentalizing in MentalHealth Practice" (2012) omtales i kapitel 2 (Assessment of Mentalization) – udover refleksiv funktion (RF) - en række test, der vurderer niveau og mønster for affektregulering og implicit og eksplicit mentalisering. Se også "Second edition" kapitel 3 (Luyten et al., 2019)

På kurset gennemgås det neurobiologiske grundlag for implicit og eksplicit affektregulering, tilknytning, udviklingsbaserede samspil og mentalisering. (Ginot, Lane, Ochsner & Gross).

Kurset her fokuserer på neurosekventielt opbyggede samspilsobservationer og på et udvalg af disse test, der anvendes på dansk, til udredning af sociale kompetencer.

- LEAS (Level of Emotional Awareness scale). (Lane et al.) Dansk udgave.

(Godkendt af Richard D. Lane ®)

- LEAS-child. (Bajgar et al.) Dansk udgave. (Godkendt af Richard D. Lane ®)

- RME (Reading the Mind in the Eyes Test). (Baron-Cohen et al.) Dansk udgave.

- RME-child. (Baron-Cohen et al.) Dansk udgave.

- Ekman's billedtest. (Sørensen 2013). Copyright fra Poul Ekman®

Samspilsobservationer, der systematisk er opbygget neurosekventielt og efter konfigurationsmønster.

Scoret ud fra implicit og eksplicit mentaliseringsniveau og -mønster.

Få et øget kendskab til anvendelse af følgende "mentaliseringsfokuserede" tests:

- CAT(Children´s Apperception Test). Med ny type scoring.

- TAT (Thematic Apperception Test). Med ny type scoring.

Hertil fokus på reessourcetilpassede forebyggelses- og behandlingsindsatser, der kan fortages på baggrund af disse test i kommunerne efter udarbejdelse af forældrekompetenceundersøgelse og tilknytningsundersøgelse.

Faglig baggrund: Hvorfor bruge andet og mere end Refleksiv Funktionsskala (RF) scoret fra AAI, PDI m.fl. og spørgeskemaer i mentaliseringsbaseret udredning, behandling og effektmåling?

Evnen til affektregulering og affektbevidsthed er afgørende for psykisk sundhed og omsorgsevne. Omvendt er affektdysregulering (en mangelfuld automatisk, implicit mentalisering) og manglende affektbevidsthed (alexithymi) karakteristisk ved en lang række psykiske problemer og sygdomme. Fonagy et al. (2012). Bateman og Fonagy (2019) beskriver hvordan vi er afhængige af implicitte og automatiske former for mentalisering i det normale liv. For at kunne mentalisere fuldt ud skal vi også være i stand til at skifte til kontrollerede eller eksplicitte typer for mentalisering. Mange personer kan have en højt udviklet, tilegnet evne til eksplicit mentalisering, som den scores med reflektiv funktionsskalaen. Denne høje score hjælper imidlertid ikke alle med deres implicitte mentalisering og manglende evne til affektregulering. Mange personer skifter over til en (meget) mangelfuld, automatisk, implicit mentalisering, når de er emotionelt pressede (i tilknyttede relationer).Shai & Fonagy (2014) og Shai & Belsky (2017) m.fl. fremhæver den manglende forbindelse mellem verbal mentaliseringsevne målt ud fra AAI og PDI og evne til implicit og affektiv mentalisering rettet mod barnets ydre ikke-sproglige udtryk.

Falkenström et al. (2014), har påvist en meget lav forbindelse mellem reflektiv funktion (RF) og affektbevidsthed. Mathiesen et al. (2015) har vist, at der ikke er så tæt en sammenhæng mellem reflektiv funktion og evnen til affektregulering, som hidtil antaget.

Som Mathiesen et al. (2015) siger "What our study does clarify is that high RF is not necessarily a buffer against development of psychopathology…. having a high RF does not preclude having marked difficulties with regard to impulse control and regulation of aggressive affects." p 24-25.

Dette vanskeliggør anvendelsen af den refleksive funktionsskala ud fra AAI, PDI m.fl. i belysningen af relationelle ressourcer, f.eks. i vurderingen af forældreevne og ved børnefaglige undersøgelser.

Måling af "Parental Reflective Functioning" (PRF) er baseret på, hvad forældrene siger under "Parental Development Interview" (PDI). Det forældre siger om børnene ("intentions to act") er ikke altid det de rent faktisk gør i tilknyttede forhold ("intentions in action"). Hertil kommer den omfattende procedure for RF: Først optages Adult Attachment Interview, der skrives ud. Dernæst scores interviewet ud fra den Reflektive Funktionsskala (Fonagy & Target, 1998). En procedure, der let kræver 8-10 arbejdstimer.

Spørgeskemaer og verbale test kan ikke belyse implicit mentalisering og affektregulering tilstrækkeligt, da de forudsætter en vis evne til emotionsbevidsthed som netop ikke altid er tilstede.

LEAS, Ekman, RME og RME distribution

RME, Ekman, LEAS tager i alt omkring 1-2 timer at optage og score. De belyser evnen til implicit og eksplicit mentalisering. De belyser to implicitte og tre eksplicitte niveauer for affektregulering, affektbevidsthed og mentalisering – både i tilknyttede og ikke-tilknyttede relationer. RME belyser tillige mentaliserings- og tilknytningsmønster gennem en analyse af emotionsdistribution af rigtige, oversete og forkerte svar. Analysen af emotionsdistribution – der i 2011 blev anerkendt af Jaak Panksepp – bygger på forbindelsen mellem over- og underregulerende emotioner og typen af psykiske problemer, mentaliseringsprofil og tilknytningsmønster. (Og ikke på RME-svarenes opdeling i "positive" og "negative" emotioner (Harkness et al., 2005; Gillespie et al., 2020)). Alle emotioner kan være "positive" eller "negative" afhængig af deres niveau for regulering i situation og kontekst. Ureguleret situationsirrelevant glæde kan være "negativt" og en kontekst- og situationsrelevant vrede kan være "positiv".

Den computerbaserede analyse-metode af RME-testen har i flere år været anvendt af psykologer ved forældreevneundersøgelser og tager ca. 5 minutter. Foreløbige erfaringer og undersøgelser tyder på en nær sammenhæng mellem RME distributionsanalysen og tilknytningsmønster målt med AAI.
RME talscoren peger på et væsentligt element i mentaliseringsniveauet.

(Se Bateman & Fonagy, 2012 (kap. 2) og 2019 (kap. 3)).

Mentaliseringsbuserede samspilsobservationer
Samspilsobservationer og legene er systematisk opbyggede ud fra niveauer for implicit og eksplicit mentalisering og neurosekventiel udvikling af emotionel og kognitiv empatievne. Og ud fra mentaliseringsmønstre, der er forbundet med tilknytnings- og konfigurationsmønster. Disse niveauer og mønstre er det centrale i vurdering af forældrekompetencer og tilknytning (Fonagy, Blatt, Lane, Luyten, Panksepp, Perry, Porges, Schore m.fl.).De mentaliseringsbaserede samspilsobservationer og deres scoring er en videreudvikling af tidligere metoder - f.eks. Shai m.fl. "Parental embodied mentalizing" (PEM).(Shai & Belsky, 2011; Shai & Fonagy, 2014) og de ældre af Ann Jernberg, Phyllis Booth et al. (1987); Phyllis Booth et al. (revideret 2011): Marschak Interaction Method (MIM), "Brain Boosters. Irresistible Activities that Supports Brain Development" (Hull Service, 2014, Bruce Perry m.fl.) m.fl.

(Se også Socialstyrelsens retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af forældrekompetenceundersøgelser (2021a) og tilknytningsundersøgelser (2021b).

Målgruppe: Kurset henvender sig specielt til psykologer og psykiatere der skal udrede ressourcer hos børn og voksne udrede forældrekompetencer og udføre tilknytningsundersøgelser - med tests og samspilsobservationer, der belyser niveau og mønster for implicit og eksplicit mentalisering.

Kursusform: Kursus med teori, øvelser og supervision.

Underviser: Jens Hardy Sørensen. Forsker og privatpraktiserende psykolog. Han er uddannet cand.psych og forsker (treårigt forskningsstipendium) fra Aarhus Universitet. Han er autoriseret specialist og supervisor i psykoterapi og har mere end 30 års erfaring som klinisk psykolog og supervisor. Han har en omfattende undervisningserfaring som ekstern lektor ved Klinisk Institut, Fagområder for Psykiatri på Syddansk Universitet, og fra universiteterne i Aalborg og Aarhus, fra talrige kurser, uddannelser og efteruddannelser.

Jens Hardy Sørensen har i mange år været chefpsykolog og forskningsleder ved Psykiatrien i Region Syddanmark. Han har desuden udgivet bøger og videnskabelige artikler om affektregulering, tilknytning og mentalisering. Og om nye legebaserede metoder til opbygning af mental sundhed og trivsel hos børn. Tidlig forebyggelse.
Han har fået forskningsstøtte fra Tryg Fonden og Psykiatriens Forskningsfond til at udvikle og klinisk afprøve LEAS og RME test på dansk. Og til udvikling af RME svarenes distribution på et todimensionelt felt for emotionsdistribution og dens betydning for mentaliseringsprofil, konfigurations- og tilknytningsmønster.

RME, LEAS og Ekman anvendes som effektmål i Socialstyrelsens projekt udført af VIVE "Styrkelse af børn og unges mentaliseringsevne, handlekraft og sociale færdigheder" (Scavenius et al., 2019, 2020), hvor Jens Hardy Sørensen er medforfatter.