Menstaliseringsbaseret testkursus

Menstaliseringsbaseret samspilsobservationer

Forældrekompetenceundersøgelser og tilknytningsundersøgelser.

Ressourceforløb og – udredning.

Børnefaglige undersøgelser.

I Socialstyrelsens retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af forældrekompetenceundersøgelser (2021a. Revideret 2024) og Socialstyrelsens retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af tilknytningsundersøgelser (2021b. Revideret 2024), omtales en række psykologfaglige begreber som de centrale i udredninger:

• "Kapacitet til affektregulering" (s. 31 i a).
• "Niveau for mentalisering" (s. 31 i a).
• "Mentaliseringsfunktion og selvopfattelse samt affektregulering og defensive strategier" (s. 34 i a).
• "Personlighedsfunktioner herunder affektregulering og forsvarsmekanismer" (s. 37 i a).
• Følelsesmæssig udveksling i samspilsobservationer" (s. 35 i a).
• "Observation af samspil mellem barn og plejefamilie/anbringelsessted... Gennem den interaktion, der kommer til udtryk i struktur, følelsesmæssig udveksling, omsorg...." (s. 46 i b).
• "... psykologen aktivt igangsætte lege eller mere strukturerede og regelbundne aktiviteter... hvorvidt der viser sig et gentagende mønster i samspillet" (s. 46 i b).
• "der bør altid indgå informationer fra observationer af samspil mellem plejeforældre og barnet i en tilknytningsundersøgelse" (s. 44 i b).
• "Tilknytningsundersøgelsen rummer altid en klinisk psykologisk undersøgelse af barnets udviklingsniveau og udviklingsmæssige behov" "... beskrive barnets psykiske struktur..." (s. 40 i b).
• "Metoder til testning og afdækning af personlighedsfunktioner, herunder affektregulering, forsvarsmekanismer, indlevelsesevne m.v." (s. 42 i b).
• "... psykologens interaktion med barnet ved leg, samtale, spil..." (s. 42 i b).
• "... gennemføres af psykologer, der har et solidt kendskab til familiedynamik, familiepsykologi, udviklingspsykologi, tilknytningsteori og psykopatologi" (s. 29 i b).

Disse fagligt komplekse og forbundne begreber skal psykologen kunne beherske og omsætte til en videnskabsinformeret velstruktureret undersøgelsespraksis, som kan danne grundlag for en kvalificeret vurdering af "et kærligt hjem til udsatte og anbragte" (statsministeren), omsorgsevne, forældreevne, tilknytning m.v. operationaliseret ved en række validerede tests og samspilsøvelser, der kvalificeret belyser forældres, plejeforældres, børneinstitutioners og børnenes evne til affektregulering, tilknytning og mentalisering. Og i hvor høj grad epistemisk tillid er dominerende i forhold til "epistemic mistrust".

Kurset omfatter den teoretiske faglige baggrund for og praktiske anvendelse af en række mentaliseringsbaserede tests til belysning af niveau for affektregulering og mentalisering.

(1. del).

Herudover en række metoder til belysning af tilknytnings- og mentaliseringsmønster (konfigurationsmønster). Og en række strukturerede samspilsaktiviteter og (mentaliserende) lege, der er opdelt efter niveau for implicit (handledomineret) mentalisering og inddelte efter mønster for implicit mentalisering. (2. del).

Relevans og praktisk anvendelse:

Kursus i udredning og brug af forskellige tests, der belyser niveau for emotionsbevidsthed, niveau og mønster for affektregulering, tilknytning og mentalisering hos børn, unge og voksne. Herunder udredning af forældrekompetence (§ 50), tilknytningsundersøgelser og ressourceforløb.

Og hvordan disse metoder anvendes i en klinisk udredning og differentieret ressourcefokuseret behandlingspraksis i kommunerne.

Generel baggrund:

Mentalisering er evnen til implicit at kunne regulere og eksplicit at forstå andres og egen adfærd ud fra emotionelle tilstande, følelser, tanker, ønsker og intentioner. Specielt i tilknyttede forhold.

Eksplicit og bevidst mentalisering udgør kun toppen af isbjerget, idet man i letløbende dagligs interpersonelle interaktioner primært mentaliserer implicit og ubevidst (Allen, 2014; Allen et al., 2010). Den implicitte automatiske mentalisering er identificeret som "the most fundamental polarity underlying mentalization". (Bateman & Fonagy 2012, p. 20). Se også Bateman & Fonagy (2016), p. 291.

Manglende evne til regulering af basale emotioner og manglende evne til at sætte ord på følelser (alexithymi) karakteriserer langt de fleste psykiske problemer. Emotionsdysregulering, usikker tilknytning og alexithymi er det centrale i lav evne til mentalisering (Bateman & Fonagy, 2016). "Without mentalizing there can be no robust sense of self, no constructive social interaction, no mutuality in relationships, and no sense of personal security (Fonagy et al., 2017). Mentalizing is a fundamental psychological process that has a role to play in all major mental disorder". Bateman & Fonagy (2016), p. 3.

En svækket evne til mentalisering, affektbevidsthed (alexthymi) og affektregulering i nære relationer karakteriser en formindsket evne til omsorg og sikker tilknytning - ofte med en række symptombaserede lidelser: traumatiske stresslidelser, ADD, ADHD, autismespektrumforstyrrelser, adfærdsproblemer, angstlidelser, depression, spiseforstyrrelser, selvskade, relations vanskeligheder, indlæringsvanskeligheder, borderline-personlighedsforstyrrelser, aggression og vold mv. Lave ressourcer medfører svækkede evner til stabile relationer, stabile skole– og arbejdsrelationer.

Formål:

På kurset lærer deltagerne at vurdere niveauet for affektregulering, implicit og eksplicit mentalisering og mønstret for affektregulering og mentalisering (tilknytningsmønstret og konfigurationsmønstret). Vurdering af disse centrale kapaciteter er kernen i forældrekompetenceundersøgelser m.v. (jf. Socialstyrelsen 2021, 2024a, 2021,2024b). Dette kan efterfølgende danne grundlaget for indhold og organisering af en ressourceopbyggende differentieret forebyggelses- og behandlingsindsats i kommunerne.

Deltagerne bliver trænet i at optage og score flere forskellige tests, der belyser implicit og eksplicit evne til affektregulering, tilknytning og mentalisering. Og trænet i at udføre samspilsobservationer systematiseret og scoret ud fra forskellige niveauer og mønstre implicit og eksplicit mentalisering.

Efter dette kursus vil deltagerne mere kvalificeret kunne foretage udredninger af børn, unge og voksne ud fra flere forskellige mentaliseringsbaserede tests og mentaliseringsstrukturerede samspilsobservationer.

Indhold:

I Bateman og Fonagys bog "Handbook of Mentalizing in MentalHealth Practice" (2012) omtales i kapitel 2 (Assessment of Mentalization) – udover refleksiv funktion (RF) - en række test, der vurderer niveau og mønster for affektregulering og implicit og eksplicit mentalisering. Se også "Second edition" kapitel 3 (Luyten et al., 2019), Bateman & Fonagy, 2019.

På kurset gennemgås det neurobiologiske grundlag for implicit og eksplicit affektregulering, tilknytning og mentalisering. Og for empatiniveauer. (Ginot, Lane, Ochsner & Gross).

Kurset fokuserer på et udvalg af disse test, der anvendes på dansk, til udredning af sociale kompetencer og forældrekompetencer.

- LEAS (Level of Emotional Awareness scale). (Lane et al.) Dansk udgave.

(Godkendt af Richard D. Lane ®)

- LEAS-child. (Bajgar et al.) Dansk udgave. (Godkendt af Richard D. Lane ®)

- RME (Reading the Mind in the Eyes Test). (Baron-Cohen et al.) Dansk udgave.

- RME-child. (Baron-Cohen et al.) Dansk udgave.

- Ekman's billedtest. (Sørensen 2013). Copyright fra Poul Ekman®

Samspilsobservationer, der systematisk er opbygget neurosekventielt og efter mentaliseringsniveau og konfigurationsmønster. (mentaliseringsmønster).

Scoret ud fra implicit og eksplicit mentaliseringsniveau og -mønster.

Få også et øget kendskab til anvendelse af følgende "mentaliseringsfokuserede" tests:

- CAT(Children´s Apperception Test). Med ny type scoring.

- TAT (Thematic Apperception Test). Med ny type scoring.

Hertil fokus på ressourcetilpassede forebyggelses- og behandlingsindsatser, der kan foretages på baggrund af disse test i kommunerne efter udarbejdelse af forældrekompetenceundersøgelse og tilknytningsundersøgelse.

Faglig baggrund:
Evnen til affektregulering og affektbevidsthed er afgørende for psykisk sundhed og omsorgsevne. Omvendt er affektdysregulering (en mangelfuld automatisk, implicit mentalisering) og manglende affektbevidsthed (alexithymi) karakteristisk ved en lang række psykiske problemer og sygdomme. Fonagy et al. (2012). Bateman og Fonagy (2019) beskriver hvordan vi er afhængige af implicitte og automatiske former for mentalisering i det normale liv. For at kunne mentalisere fuldt ud skal vi også være i stand til at skifte til kontrollerede eller eksplicitte typer for mentalisering. Mange personer skifter over til en (meget) mangelfuld, automatisk, implicit mentalisering, når de er emotionelt pressede (i tilknyttede relationer). Shai & Fonagy (2014) og Shai & Belsky (2017) m.fl. fremhæver evne til implicit og affektiv mentalisering rettet mod barnets ydre ikke-sproglige udtryk.

De strukturerede samspil og de ustrukturerede mellem barn-voksen; "leg sammen som I plejer" optages på video. Dernæst scores samspillet ud fra kriterier for affektregulerende, empatiske og mentaliserende omsorgsevne og kontaktformer. (I hvor høj grad forekommer kontingent markeret affektspejling, affektsynkroni, ostensive cues, regulering og opbygning af emotionerne i den indre arbejdsmodel m.v.).

Spørgeskemaer og verbale test kan ikke belyse evne til implicit mentalisering og affektregulering tilstrækkeligt, da de forudsætter en vis evne til emotionsbevidsthed, som netop ikke altid er tilstede.

LEAS, Ekman, RME og RME distribution
RME, Ekman, LEAS tager i alt omkring 1-2 timer at optage og score. De belyser evnen til implicit og eksplicit mentalisering. De belyser to implicitte og tre eksplicitte niveauer for affektregulering, affektbevidsthed og mentalisering – både i tilknyttede og ikke-tilknyttede relationer. RME belyser tillige mentaliserings- og tilknytningsmønster gennem en analyse af emotionsdistribution af rigtige, oversete og forkerte svar. Analysen af emotionsdistribution – der i 2011 blev anerkendt af Jaak Panksepp – bygger på forbindelsen mellem over- og underregulerende emotioner og typen af psykiske problemer, mentaliseringsprofil og tilknytningsmønster. (Og ikke på RME-svarenes opdeling i "positive" og "negative" emotioner (Harkness et al., 2005; Gillespie et al., 2020)). Alle emotioner kan være "positive" eller "negative" afhængig af deres niveau for regulering i situation og kontekst. Ureguleret situationsirrelevant glæde kan være "negativt" og en kontekst- og situationsrelevant vrede kan være "positiv".

Den computerbaserede analyse-metode af RME-testen har i flere år været anvendt af psykologer ved forældreevne undersøgelser og tager ca. 5 minutter. Foreløbige erfaringer og undersøgelser tyder på en nær sammenhæng mellem RME distributionsanalysen og tilknytningsmønster målt med AAI. (I samarbejde med Toftemosegård og Marie Gramstrup).
RME talscoren peger på et væsentligt element i mentaliseringsniveauet.

(Se Bateman & Fonagy, 2012 (kap. 2) og 2019 (kap. 3)).

Mentaliseringsbaserede samspilsobservationer
Samspilsobservationer og legene er systematisk opbyggede ud fra niveauer for implicit og eksplicit mentalisering og neurosekventiel udvikling af emotionel og kognitiv empatievne. Og ud fra mentaliseringsmønstre, der er forbundet med tilknytnings- og konfigurationsmønster. Disse niveauer og mønstre er det centrale i vurdering af forældrekompetencer og tilknytning (Fonagy, Blatt, Lane, Luyten, Panksepp, Perry, Porges, Schore m.fl.).De mentaliseringsbaserede samspilsobservationer og deres scoring er en videreudvikling af tidligere metoder - f.eks. Shai m.fl. "Parental embodied mentalizing" (PEM).(Shai & Belsky, 2011; Shai & Fonagy, 2014) og de ældre af Ann Jernberg, Phyllis Booth et al. (1987); Phyllis Booth et al. (revideret 2011): Marschak Interaction Method (MIM), "Brain Boosters. Irresistible Activities that Supports Brain Development" (Hull Service, 2014, Bruce Perry m.fl.) m.fl.

(Se også om samspilsobservationer i) Socialstyrelsens retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af forældrekompetenceundersøgelser (2021, 2024 a) og tilknytningsundersøgelser (2021, 2024 b).

Målgruppe:
Kurset henvender sig specielt til psykologer og psykiatere der skal udrede ressourcer hos børn og voksne udrede forældrekompetencer og udføre tilknytningsundersøgelser - med tests, der belyser niveau og mønster for implicit og eksplicit mentalisering. Men også til andre relevante medarbejdere f.eks. i kommuner.

Kursusform:
Kursus med teori, øvelser og supervision.

Antal deltagere: 8 personer.

Datoer: se www.jenshardy.dk eller mail til skejby-psykologpraksis@post.tele.dk

Underviser:
Jens Hardy Sørensen.
Forsker og privatpraktiserende psykolog. Han er uddannet cand.psych og forsker (treårigt forskningsstipendium) fra Aarhus Universitet. Han er autoriseret specialist og supervisor i psykoterapi og har mere end 30 års erfaring som klinisk psykolog og supervisor. Han har en omfattende undervisningserfaring som ekstern lektor ved Klinisk Institut, Fagområde for Psykiatri på Syddansk Universitet, og fra universiteterne i Aalborg og Aarhus, fra talrige kurser, uddannelser og efteruddannelser.
Jens Hardy Sørensen har i mange år været chefpsykolog og forskningsleder ved Psykiatrien i Region Syddanmark. Afdeling for Traume og Torturoverlevere (ATT). Han har desuden udgivet bøger og videnskabelige artikler om affektregulering, tilknytning og mentalisering. Og om nye legebaserede metoder til opbygning af mental sundhed og trivsel hos børn. Tidlig forebyggelse med "Mentalizing Play".
Han har fået forskningsstøtte fra Tryg Fonden og Psykiatriens Forskningsfond til at udvikle og klinisk afprøve LEAS og RME test på dansk. Og til udvikling af RME svarenes distribution på et todimensionelt felt for emotionsdistribution og dens betydning for mentaliseringsprofil, konfigurations- og tilknytningsmønster.
RME, LEAS og Ekman anvendes som effektmål i Socialstyrelsens projekt udført af VIVE "Styrkelse af børn og unges mentaliseringsevne, handlekraft og sociale færdigheder" (Scavenius et al., 2019, 2020), hvor Jens Hardy Sørensen er medforfatter. Han er underviser og supervisor i Familieretshuset (FRH) Danmark siden 2024.

Referencer og centrale videnskabelige arbejder.

• Allen, J.G (2014). Mentalisering i tilknytningsrelationer. Behadling af traumer med traditionel terapi. København. Hans Reitzels Forlag.
• Allen, J.G., Fonagy, P. & Bateman, A. (2010). Mentalisering i klinisk praksis. København. Hans Reitzels Forlag.
• Baron-Cohen, S., Wheelwright, S., Hill, J., Raste, Y., Plumb, I (2001):The "Reading the Mind in the Eyes" Test revised version: a study with normal adults, and adults with Asperger syndrome or high-functioning autism. The Journal of Child Psychology and Psychiatry (Journal of Child Psychology and Psychiatry). 42(2): 241-51
• Bateman, A. & Fonagy, P. (2012). (Red.): Handbook of Mentalization. I: Mental Health Practice. Washington, DC. London. American Psychiatric Publishing, Inc.
• Bateman, A. & Fonagy, P. (2016). Mentalization-Based Treatment for Personality Disorders. London. Oxford Press.
• Blatt, S. J. (2008). Polarities of experience: Relatedness and self-definition in personality development, psychopathology, and the therapeutic process. Washington, Dc: American Psychological Association.
• Bajgar, J., Ciarrochi, J., R., & Deane, F., (2005). Development of the Levels of Emotional Awareness Scale for Children (LEAS-C). The BritishJournal of Developmental Psychology: Nov. 2005, 23, PsycINFO pg. 569
• Baron-Cohen, S., Golan, O., Chakrabarti, B. & Belmonte, M.K. (2008) Social cognition and autism spectrum conditions. I: L. Sharp, P. Fonagy & I. Goodyer (red.): Social Cognition and Developmental Psychopathology. Oxford, UK: Oxford University Press.

Bateman, A. & Fonagy, P. (2019). (Eds).Handbook of Mentalizing in Mental Health Practice. N.Y. American Psychiatric Association Publishing.

Blatt, S. J. & Luyten, P. (2011). Relatedness and Self-Definition in Normal and Disrupted Personality Development. I: Horowitz, L. M. & Strack, S. (Red.): Handbook of Interpersonal Psychology. Theory, Research, Assessment, and Therapeutic Interventions. Hoboken, New Jersey. John Wiley & Sons.

• Cozolino, L. (2014). The Neuroscience of Human Relationships.

Attachment and the Developing Social Brain. New York. W. W.

Norton & Company. 2 udg.

• Davis, K. L., & Panksepp, J. (2018). The emotional foundations of personality: A neurobiological and evolutionary approach. W. W. Norton & Company.
• Dinsdale, N. & Crespi, B. J. (2013). The Borderline empathy paradox: evidence and conceptual models for empatic enhancements in borderline personality disorder. Journal of Personality Disorder, 27: 172-195.
• Ekman, P. (2003). Emotions Revealed Understanding faces and Feelings. London. Weidenfeld & Nicolson.
• Fonagy, P & Luyten, P. (2012). The multidimensional construct of mentalization and its relevance to understanding borderline personality disorder. I: Fotopoulou, A. et al. (eds.) From the couch to the Lab. Trends in psychodynamic neuroscience. Oxford. Oxford University Press
• Fonagy, P., & Allison, E. (2014). The role of mentalizing and epistemic trust in the therapeutic relationship. Psychotherapy, 51(3), 372-380.
• Fonagy, P., Gergely, G. Jurist, E. & Target, M. (2007). Affektregulering, mentalisering og selvets udvikling. København. Akademisk Forlag.
• Fonagy, P., Gergely, G. & Target, M. (2007a). The parent-intfant dyad and the construction of the subjective self. Journal of Child Psychology and Psychiatry, 48: 288-328.
• Fonagy, P., Target, M., Steele, H., Steele, M. (1998) Reflective functioning manual (version 5) for application to adult attachment interviews. Unpublished manuscript. University College London.
• Fonagy, P., Bateman, A. & Luyten, P. (2012). Introduction and overview. I: Bateman, A. & Fonagy, P. (Red.): Handbook of mentalizing in mental health practice. Washington, D. C. American Psychiatric Publishing. Inc.
• Freeman, C. (2016). What is mentalizing? An overview. British Journal of Psychotherapy, 32(2): 189-201.

• Gaskill, R. L. & Perry, B. D. (2014). The Neurobiological power of play: Using the Neurosequental Model of Therapeuties to guide play in the healing process. I: C. A. Malchiodi & D. A. Crenshaw (Eds.): Creativity arts and play therapy for attachment problems. New York. The Guilford Press.
• Gergely, G. & Unoka, Z. (2008) The development of the unreflective self. I: F.N. Busch (red.): Mentalization: theoretical considerations, research findings, and clinical implications. Hillsdale, New Jersey: Analytic Press.

Gillespie, S. M., Kongerslev, M. T., Bo, S. & Abu-Akel, A. M. (2020). Skizotypy and psychopathic tendencies interactively improve misattribution of affect in boys with conduct problems. European Child & Adolescent Psychiatry, May 2020 (12 p.).

• Ginot, E. (2015). The Neuropsychology of the unconscious. New York. London. W.W. Norton & Company.
• Gopnik, A. (2016). The Gardener and the Carpenter. What the New Science of Child Development Tells US About the Relationship Between Parents and Children. New York. Farrar, Straus and Giroux.
• Harkness, K. L., Sabbagh, M. A., Jacobson, J. A. et al. (2005). Enhanced accuracy of mental state decoding in dysphoric college students. Cognition and Emotion, 19: 999-1025.
• Katzenelson, B. (2017). Handling Adfærd Præg. Det mentale livs elementære former. Aarhus Universitetsforlag.
• Knox, J. (2016). Epistemic mistrust: A crucial aspect of mentalization in people with a history of abuse. British Journal of Psychotherapy, 32 (2), 226-236.
• Lane, R. D., Ahern, G. L., Schwartz, G.E. & Kaszniak, A. W. (2008). Neural substrates of implicit and explicit emotional processes: A unifying framework for psychosomatic medicine. Psychomatic.
• Lane, R. D. & Nadel, L. (2020). (Eds.). Neuroscience of Enduring Change. Implications for Psychotherapy. New York. London. Oxford University Press.
• Lane, R.D. & McRae, K. (2003). Neural substrates of conscious emotional experience. A cognitive – neuroscientific perspective. I: M. Beauregard (red.): Consciousness, Emotional Self-Regulation and the Brain. Philadelphia, PA: John Benjamins Publishing Company.
• Lane, R. D. & Schwartz, G. E. (1992). Levels of emotional awareness: Implications for psychotherapeutic integration. Journal of Psychotherapy Integration, 2, 1-18.
• Lingiardi, V. & Bornstein, R.F., (2017). Profile of Mental Functioning. I: Lingiardi, V. & MCWilliams, N. (Eds.): Psychodynamic Diagnostic Manual. PDM-2. New York. London. The Guilford Press.

• Luyten, P. & Fonagy, P. (2018). The stress-reward-mentalizing model of depression: An integrative developmental cascade approach and adolescent depresaive disorder based on the Research Domain Criteria (RDoC) approach. Clinical Psychology Review, 64: 87-98.
• Luyten, P. & Blatt, S. (2012). Psychodynamic treatment of depression. Psychiatry Clin North Am, 35: 111-129.
• Malone, J.C., & Malberg, N., (2017). Emerging Personality Patterns and Syndromes. I: Lingiardi, V. & MCWilliams, N. (Eds.): Psychodynamic Diagnostic Manual.PDM-2. New York. London. The Guilford Press.
• McRae, K., Gross, J.J., Weber, J. et al. (2012). The development of emotion regulation: An fMRI study of cognitive reappraisal in children, adolescents, and adults. Social Cognitive and Affective Neuroscience, 22: 248- 262-
• Montag, C. & J. Panksepp (2016). Primal emotional-affective expressive foundations of human facial expression. Motivation and emotion, 40: 760-766.
• Lane, R.D., Ryan, L., Nadel, L. & Greenberg, L. (2015). Memory reconsolidation, emotional arousal, and the process of change in psuchotherapy: New insights from brain science. Behavioral and Brain Sciences, 38: 1-64.

Lane, R.D. & Schwartz, G.E. (1987). Level of Emotional Awareness: A

cognitive developmental theory and ist application to psychopathology. American Journal of Psychiatry, 144: 133-143

• Lane, R.D. & Garfield, D. (2005). Becoming aware of feelings: Integration of cognitive- developmental, neuroscientific, and psychoanalytic perspectives. Neuro- Psychoanalysis, 7:1- 66
• Lingiardi, V. & McWilliams, N. (2017). (Eds.). Psychodynamic Diagnostic Manual. PDM-2. New York. London. The Guilford Press.
• Luyten, P. Fonagy, P., Lowyck, B. & Vermonte, R. (2012). Assessment of Mentalization. I: Bateman, A.W. & Fonagy, P (Red.): Handbook of Mentalizing in Mental Health Practice. Washington, D.C. America, Psychiatric Publishing, Inc.
• Luyten, P. Malcorps S. Fonagy, P. & Ensik K. (2019). Assessment of Mentalization. I: Bateman, A.W. & Fonagy, P (Red.): Handbook of Mentalizing in Mental Health Practice. America, Psychiatric Ass.Publishing.
• Malberg, N. & Rosenberg, L. (2017). Profile of Mental Functioning for Children. I: Lingiardi, V. & McWilliams, N. (Eds.): Psychodynamic Diagnostic Manual. PDM-2. New York. London. The Guilford Press.
• Mikulincer, M. & Shaver, P. R. (2016). Adult Attachment and Emotion Regulation. I: Cassidy, J. & Shaver, P. R. (Eds.) Handbook of Attachment. Theory, Research, and Clinical Applications. New York. The Guilford Press.
• Montag, C. & J. Panksepp (2017). Primary Emotional Systems and Personality: An Evolutionary Perspective. Frontiers in Psychology Hypothesis and Theory, 8, 1-15.

• Ochsner, K.N. & Gross, J.J. (2014). The Neural Bases of Emotion and Emotion Regulation: A Valuation Perspective. I: Gross, J.J. (Red.): Handbook of Emotion Regulation. New York. London. The Guilford Press.Panksepp, J. (2008). The power of the word may reside in the power of affect. Integrative Psychological and Behavioral Science, 42: 47-55.
• Panksepp, J. (2011). Seminar "The Neurobiology of Psychotherapy" afholdt på Psykiatrisk Hospital I Risskov 15.6. Efter forudgående mail-korrespondance og drøftelser på seminardagen, bifaldt Panksepp ideen med RME svarenes underliggende affektdistribution og dens sammenhæng med psykiske problemer og -sygdomme. Han benævnte metoden "The Emotional Research".
• Panksepp, J. (2013). How Primary- Process Emotional Systems guide Child Development: Ancestral Regulators of Human Happiness, Thriving, and Suffering. I: Narvaez, D., Panksepp, I., Schore, A.N. & Gleason, T.R. (Red): Evolution, Early Experience and Human Development From Research to Practice and Policy. New York. Oxford University Press.
• Panksepp, J. & Biven, L. (2012). The Archaeology of Mind. Neuroevolutionary Origins of Human Emotions. New York. London. W.W. Norton & Company
• Panksepp, J., Lane, R. D., Solms, M., & Smith, R. (2017). Reconciling cognitive and affective neuroscience perspectives on the brain basis of emotional experience. Neuroscience and biobehavioral reviews, 76: 187–215.
• Perry, B. (2011). Anvendelse af neurologiske udviklingsprincipper i det kliniske arbejde med mishandlede og traumatiserede børn. I: Hart, s. (Red.): Neuroaffektiv psykoterapi med børn. København. Hans Reitzels Forlag.
• Perry, B.D. (2011a). Den udviklingsneurologiske virkning af vold i barndommen. I: Hart, S. (Red.): Dissociationsfænomener. København. Hans Reitzels Forlag.
• Plutchik, R. (2000). Emotions in the Practice of Psychotherapy: Clinical Implications of Affect Theories. Washington, Dc. American Psychological Association.
• Porges, S. (2021). Polyvagal Safety: Attachment, Communication, Self Regulation. New York. Norton Professional Books. New York. WW Norton & Company.
• Schore, A. N. (2012). The science of the art of psychotherapy. New York. W.W. Norton

• Scavenius, C., Kaspersen, S., Juul Hansen, S., Sørensen, J. H., (2019). Styrkelse af anbragte børn og unges mentaliseringsevne, handlekraft og sociale færdigheder. Socialstyrelsen. VIVE. Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Midtvejsevaluering). For Socialstyrelsen.
• Scavenius, C., Sørensens, J. H., Hansen, S. J. & Kaspersen, S. (2020). Resultatdokumentation af to mentaliseringsbaserede programmer. Afsluttende evaluering af "Styrkelse af børns og unges mentaliseringsevne, handlekraft og sociale færdigheder". VIVE. Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. For Socialstyrelsen.
• Schore, A. N. (2019). Right Brain Psychotherapy. New York. W. W. Norton.
• Schwartz, G.E., Smith R., Quinlan D., Sanova, A., Alkozei, A. & Lane, R.D. (2018). Developmental Contributions to Emotional Awareness. Journal of personality assessment, 101(2), 150-158
• Shai, D. & Belsky, J. (2011). When words just won't do: introducing parental embodied mentalization. Child. Dev. Perspect. 5: 173-180.
• Shai, D. & Belsky, J. (2011a). Parental embodied mentalizing: Let's be explicit about what we mean by implicit. Child Dev. Perspect. 5: 187-188.
• Shai, D. & Fonagy, P. (2014). Beyond words: Parental embodied mentalization and the parent-infant dance. I: Mikulincer, M. & Shaver, P. R. (Eds.): The Herzliga series on personality and social psychology. Mechanisms of social connection: From brain to group. American Psychological Association.
• Shai, D. & Belsky, J. (2017). Parental embodied mentalizing: how the nonverbal dance between parents and infants predicts children's socil-emotional functioning. Attachment & Human Development, 19: 191-219.
• Smith, R., Weihs, K. L., Alkozei, A., Killgore, W. & Lane, R.D. (2019). An Embodied Neurocomputational Framework for Organically Integrating Biopsychosocial Processes: An Application to the Role of Social Supprt in Health and Disease. Psychosomatic Medicine, 81: 125-145.
• Speranza, A.M., & Mayes, L. (2017). Mental Health and Developmental Disorders. In Lingiardi, V. & McWilliams, N. (Eds.): Psychodynamic Diagnostic Manual. New York: The Guilford Press.

• Speranza, A.M., & Midgley, N., (2017). Profile of Mental Functioning for Adolescents. In Lingiardi, V. & McWilliams, N. (Eds.): Psychodynamic Diagnostic Manual. New York. The Guilford Press.
• Steele, K. (2021). Beyond Attachment. I: Siegel, D. J; Schore, A.N. & Cozolino, L. (Eds.). Interpersonal Neurobiology and Clinical Practice. N.Y.W.W.Norton and Compagny.
• Sørensen, J.H. (2009). Udviklingsbaseret assessment af mentaliseringsniveau. I: Sørensen, J.H. (Red.): Mentaliseringsbaseret behandling i teori og praksis. København. Hans Ritzels Forlag.
• Sørensen, J.H. (2012). Mentalisering af krop, handling og emotion: Implicit og eksplicit mentalisering i differentieret neuroaffektiv behandling. I: Hart, S. (Red): Neuroaffektiv Psykoterapi med voksne. København. Hans Reitzels Forlag.
• Sørensen, J.H. (2013). Udredning (bind 1). Programmer for PTSD. Psykiatrien, Region Syddanmark. Kan downloades fra ATT´s (Afdeling for Traume- og Torturoverlevere) hjemmeside.
• Veirman, E., Brouwers, S.A. & Fontaine, J.R.J. (2011). Validation of the Levels of Emotional Awareness Scale for Children. European Jounal of Psychological Asessment, 27: 265-273.

Indtast din tekst her...